Når en du holder af har PTSD

At være pårørende til en person med PTSD betyder ofte, at du står ved siden af et menneske, der har været igennem noget svært, og som er i gang med at finde fodfæste igen.

Som pårørende kan du spille en vigtig rolle. Gennem nærvær, ro og forståelse kan du være med til at skabe små, men betydningsfulde forandringer i hverdagen.

Du behøver ikke have alle svarene.
Det vigtigste er, at du er der, og at du også passer på dig selv undervejs.

Råd, forståelse og støtte til dig som pårørende

Hvad betyder det at være pårørende til en med PTSD?

PTSD (posttraumatisk stresslidelse) påvirker ikke kun den, der er ramt. Det påvirker også i høj grad dig som pårørende.

Som pårørende kan du opleve at din partner:

  • Trækker sig

  • Bliver irritabel eller får pludselige følelsesudbrud

  • Har søvnproblemer og mareridt

  • Undgår bestemt situationer

  • Har en konstant følelse af uro eller er i alarmberedskab

Mange pårørende beskriver en oplevelse af at skulle tilpasse sig og være ekstra opmærksom. Det kan være krævende over tid, og derfor er det vigtigt også at forstå, hvad der er på spil.

Typiske tegn på PTSD, du kan genkende i hverdagen

PTSD handler i høj grad om, at hjernen og kroppen stadig reagerer, som om der er fare, også selvom situationen er tryg.

Man kan lidt forenklet sige, at hjernens “alarmcenter” er blevet overaktivt, mens de dele af hjernen, der hjælper med overblik og regulering, har sværere ved at dæmpe reaktionen.

Det er ikke noget, man bare kan tage sig sammen til at ændre.
Det er en kropslig og neurologisk reaktion, som kræver tid, ro og støtte.

  • Den ramte kan reagere, som om den traumatiske hændelse sker igen, også i trygge omgivelser.

    Det kan være i form af billeder, kropslige fornemmelser eller stærke følelser, der pludselig opstår. For den, der oplever det, føles det ikke som et minde, men som noget, der sker lige nu.

    Det hænger blandt andet sammen med, at hjernen har svært ved at “placere” oplevelsen i fortiden. Alarmberedskabet (ofte forbundet med amygdala) går i gang, som om faren stadig er til stede.

    Som pårørende kan det hjælpe at:

    • tale roligt

    • minde om, hvor personen er

    • skabe tryghed frem for at forklare eller korrigere

  • Personen kan undgå samtaler, steder eller situationer, der vækker ubehag.

    Det kan udefra ligne modvilje eller manglende lyst, men er ofte et forsøg på at beskytte sig selv mod at blive overvældet.

    Hjernen forsøger at undgå det, den forbinder med fare, også selvom det ikke længere er farligt.

    Det kan betyde, at:

    • sociale situationer bliver svære

    • bestemte steder eller emner undgås

    • hverdagen bliver mere begrænset

    Som pårørende kan det hjælpe at have tålmodighed og støtte i små skridt uden at presse for hurtigt frem.

  • Lyd, lys, mange mennesker eller skift i omgivelserne kan hurtigt blive for meget.

    Når nervesystemet er i alarmberedskab, bliver sanserne mere følsomme. Hjernen scanner konstant omgivelserne for mulige trusler, og det kan være udmattende.

    Det kan vise sig som:

    • uro eller irritabilitet

    • behov for at trække sig

    • kortere lunte i pressede situationer

    Det handler ikke om, at personen ikke vil være med, men om, at systemet bliver overbelastet.

    Her kan det hjælpe at:

    • skabe rolige rammer

    • tage pauser i tide

    • skrue ned for krav og tempo

  • Hverdagsopgaver kan føles uoverskuelige, og det kan være svært at bevare overblik.

    Når hjernen er optaget af at holde øje med fare, er der mindre kapacitet til planlægning, hukommelse og koncentration (funktioner, der bl.a. hænger sammen med pandelapperne).

    Det kan betyde, at:

    • aftaler glemmes

    • opgaver udskydes

    • små ting føles uoverskuelige

    Det er ikke manglende vilje, men et spørgsmål om overskud.

    Som pårørende kan du støtte ved at:

    • hjælpe med struktur

    • tage én ting ad gangen

    • være tydelig og konkret

1. Forstå hvad PTSD er, og hvad det ikke er

PTSD er en reaktion på noget overvældende, hvor kroppen og nervesystemet fortsætter med at være i alarmberedskab, også længe efter, at faren er overstået.

Det kan betyde, at din partner reagerer stærkere, hurtigere eller mere uforudsigeligt, end du måske forstår i øjeblikket.

Viden kan gøre en stor forskel. Når du forstår, hvad der ligger bag reaktionerne, bliver det lettere at møde dem med ro frem for frustration.
Det betyder ikke, at alt bliver nemt, men det kan gøre det mere meningsfuldt.

2. Tag ikke alle reaktioner personligt

Når man står tæt på hinanden, kan det være svært ikke at blive ramt.
Men mange reaktioner ved PTSD handler om indre uro, stress og overbelastning, ikke om relationen til dig.

Din partner kan trække sig, blive irritabel, virke lukket, have svært ved at være i kontakt eller reagere afvisende. Det betyder ikke, at du ikke er vigtig. Det betyder ofte, at overskuddet og de mentale ressourcer er presset.

At kunne skelne mellem personen og reaktionen (PTSD’en) kan være en stor hjælp i hverdagen.

3. Skab forudsigelighed i hverdagen

Et presset nervesystem har brug for ro og genkendelighed. Dette er lettere sagt end gjort især, hvis I har sammen.

Her kan små ting gøre en forskel:

  • Klare aftaler

  • Tydelige planer

  • Rolige overgange mellem aktiviteter

  • At vide, hvad der skal ske

  • Mulighed for at kunne trække sig

  • Forventningsafstemning

Det handler ikke om at kontrollere alting, men om at skabe en ramme, hvor der er færre overraskelser og en forståelse for at din partner har et svingende overskud.

Forudsigelighed og forståelse kan være med til at sænke stressniveauet og give mere overskud til det, der er vigtigt.

4. Undgå bebrejdelser – vær nysgerrig i stedet

Når det hele kammer over, bliver du typisk frustreret og kan komme til at formane, rette eller presse din partner.

Men ved PTSD virker det ofte bedre at være nysgerrig.

I stedet for sige:
“Hvorfor er du sådan?”

kan du sige:
“Hvad sker der lige nu?”

eller:

“Hvad vil hjælpe dig her?”

Det skaber en anden tone i relationen og gør det lettere at finde løsninger sammen.

7 gode råd til dig, der er pårørende

5. Du er ikke behandler

Som partner kan du nemt komme til at føle ansvar for at “fikse” situationen. Men her er det vigtigt at du husker, at det ikke er din opgave at behandler din partner.

Din vigtigste rolle er at være menneske i relationen:

  • En der lytter

  • En der er til stede

  • En der holder fast i det almindelige liv

Professionel hjælp er ofte en nødvendig og det er ikke et nederlag at række ud.

6. Sæt sunde grænser

At vise forståelse betyder ikke, at du skal acceptere alt.

Hvis din partners adfærd bliver grænseoverskridende, utryg eller for belastende, er det vigtigt at sige fra roligt og tydeligt.

Grænser kan lyde som:

“Det her er for meget for mig. Jeg har brug for en pause.”

eller:

“Jeg vil gerne være her, men ikke på den måde.”

Tydelige grænser skaber ikke afstand. De kan faktisk skabe mere tryghed i relationen.

7. Pas på dit eget liv

Når man er tæt på et menneske med PTSD, kan det nemt komme til at fylde det hele. Man kan komme til at indrette sin hverdag efter den andens behov og gradvist sætte sine egne til side.

Men du har også brug for at holde fast i det, der er dit.

Det kan være:

  • Pauser, hvor du ikke skal være på

  • Relationer, hvor du kan være dig selv

  • Aktiviteter, der giver dig energi og ro

Det er ikke egoistisk. Det er nødvendigt.

At passe på dig selv handler ikke om at trække dig fra relationen, men om at bevare balancen i den.
Når du har overskud og får ladet op, bliver det lettere at møde din partner med ro, tålmodighed og nærvær.

Og i længden er det en vigtig del af at kunne være der uden selv at blive overbelastet.

Hvornår er der behov for professionel hjælp?

Som pårørende kan det være svært at vurdere, hvornår det er tid til at række ud efter hjælp udefra. Mange forsøger længe at få det til at fungere selv, men du behøver ikke stå med det alene.

Det kan være relevant at søge professionel hjælp, hvis:

  • Hverdagen ikke fungerer, og almindelige opgaver bliver svære at overskue

  • Der opstår utryghed i relationen, fx ved konflikter, afstand eller uforudsigelige reaktioner

  • Din partner trækker sig mere og mere fra kontakt og fællesskab

  • Du selv føler dig overbelastet, udmattet eller i tvivl om, hvad du skal gøre

Professionel hjælp kan være mange ting, fx samtaler hos egen læge, psykolog, rådgivningstilbud eller et mere struktureret forløb.

Det vigtigste er ikke, hvilken løsning man vælger, men at man reagerer, når noget begynder at føles for svært at stå i alene.

Man behøver ikke vente, til det bliver akut.
Tværtimod kan det være en stor hjælp at række ud i tide, både for dig selv og for relationen.

Hvor kan du som pårørende få hjælp og støtte?

Der findes flere steder, hvor du som pårørende kan få rådgivning, støtte og mulighed for at tale med andre i samme situation.

Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende tilbyder rådgivning, netværk og fællesskab for både ramte og pårørende.

Bedre Psykiatri har rådgivningstilbud og pårørendegrupper for mennesker, der er tæt på en person med psykisk sygdom.

Psykiatrifonden tilbyder viden, rådgivning og samtalemuligheder for både ramte og pårørende.

Du kan også tale med din egen læge eller opsøge en psykolog, hvis du selv har brug for støtte.

Ofte stillede spørgsmål fra pårørende

  • Ja. Mange oplever markant bedring med den rette støtte og behandling. For nogle fylder symptomerne mindre over tid, og hverdagen bliver mere stabil. For andre handler det om at lære at forstå og håndtere reaktionerne, så de ikke styrer livet i samme grad. Vejen er forskellig fra person til person, men der er gode muligheder for udvikling.

  • Det vigtigste er ofte at være stabil, lyttende og tålmodig. Du behøver ikke have løsningerne. Din tilstedeværelse og din måde at møde den anden på kan skabe tryghed i en hverdag, der ellers kan føles uforudsigelig.

  • Undgå at presse, forklare for meget eller bagatellisere det, den anden oplever. Sætninger som “det skal nok gå” eller “du må tage dig sammen” kan føles som manglende forståelse. Vær i stedet nysgerrig og spørg ind til, hvad der hjælper i situationen. Det kan ligeledes hjælpe at have roligt kropssprog og stemmeleje.

  • Bevar roen og tal stille. Hjælp med at skabe tryghed i nuet ved at minde personen om, hvor I er, og at situationen er sikker. Det vigtigste er ikke at forklare, men at være rolig og nærværende, indtil reaktionen aftager.

  • Når hverdagen bliver svær at få til at fungere, eller når du selv begynder at føle dig belastet, er det en god idé at række ud. Man behøver ikke vente, til det bliver alvorligt. Det kan være en lettelse at få støtte i tide.

  • Ja. Mange pårørende oplever stress, træthed eller følelsesmæssig belastning. Det er en naturlig reaktion på at stå tæt på noget, der er svært. Derfor er det vigtigt også at tage din egen trivsel alvorligt.

  • Når følelserne bliver stærke, kan konflikter hurtigt eskalere. Forsøg at sænke tempoet, tage en pause og vend tilbage senere. Det er helt okay at trække sig midlertidigt for at skabe ro.

  • Prioritér pauser, relationer og det, der giver dig energi. Det kan være små ting i hverdagen, der hjælper dig med at lade op. Når du passer på dig selv, bliver det også lettere at være der for den anden.

  • Surfgaarden tilbyder et trygt rehabiliteringsforløb for mennesker med PTSD. Vi arbejder med fokus på struktur, fællesskab og støtte til at skabe en mere stabil og meningsfuld hverdag.

Hvordan kan Surfgaarden støtte?

Surfgaarden er et nonprofit-rehabiliteringstilbud for mennesker med PTSD og traumereaktioner. Vi er godkendt som botilbud efter Servicelovens §107 og §110.

Hos os arbejder vi med:

  • Struktur og forudsigelighed

  • Naturen som regulerende ramme

  • Fællesskab i et trygt tempo

  • KRAP, narrativ tilgang og psykoedukation

Vi ved, at PTSD påvirker relationer, derfor inddrager vi pårørende, når det giver mening for den enkelte.

Læs mere om Surfgaarden her

Hvis du står som pårørende og er i tvivl om næste skridt, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale. Ring på telefon 8877 9868